Skal du bruge billederne til flere forskellige formål, f.eks. til en hjemmeside, LinkedIn, Facebook, kæresten el. lign., anbefaler jeg “Must Have Pakken/plus ” på 4(5) portrætter. Det er den pakke, de fleste vælger. Jeg plejer at sige, at når man endelig går til fotografen, er det meget rart at have nogle forskellige portrætter. Der er flere, der vælger fotos til f.eks. den ‘private mig’, et business-billede, og det sidste måske et godt billede til kæresten. De sidste to pakker, jeg tilbyder, er hvis man ønsker flere billeder, eller billeder til forskellige formål eller i forskellige stilarter. Alt efter hvem, billedet er til, og hvem du er, kan vi finde flere forskellige udtryk og stilarter frem, der passer til de enkelte fotos.
Det behøver du først at tage stilling til, når du er blevet fotograferet. Efter fotograferingen sender jeg dig et webgalleri, hvor du derhjemme kan udvælge dine billeder sammen med kæresten, familien eller venner. Tit er det først i fotograferingen, at jeg kan se, om det fungerer bedst i sort/hvid eller farver. Men du kan dog altid vælge at få begge dele, og betale lidt ekstra. Se under overskriften “ekstra” i menuen heyfaces.dk/priser
Det er helt op til dig selv. Men det er ikke et must, der er mange, der godt kan lide at få det sidste twist. Men det vigtigste overhovedet er, at du kan slappe af (hvilket er mig opgave). Det er afhænger også af hvad du laver, og hvad det skal bruges til. Der er nogle, der bruger det til business, og så kan det være godt lige at give det den ekstra tand. Jeg går dog meget op i, at den make-up artist jeg bruger, lægger en makeup, der virker naturlig på fotos.
Det er også vigtigt at håret ikke er sat for ‘pænt’; da det hurtigt kan se for kunstigt ud. Ofte er det naturlige fald og liv i håret langt det bedste. Et godt råd: Vask ikke dit hår dagen før. Håret sidder altid bedre på 2. eller 3. dagen.
Her kan du få gode råd om make-up, hvis du selv lægger make-up.
Nedeunder er nogle eksempler på billeder, der er taget med professionel make-up
Ja, selvfølgelig, og hellere end gerne! Jeg vil f.eks. utroligt gerne se nogle inspirationsbilleder inden vi går i gang, hvis du har nogle. Hvis dine fotos skal være til en hjemmeside, vil jeg også rigtig gerne se den inden, så jeg kan danne mig et indtryk af farver, stil og udtryk. Du kan altid sende noget på mail, eller have billeder med at vise på f.eks. din telefon. Hvis du er i tvivl, så snakker vi om det inden.
Ja, det er bestemt noget jeg kan hjælpe dig med. Inden vi tager billederne, sætter vi os lige ned og drikker en kop kaffe eller the, og jeg spørger ind til, hvad du skal bruge billederne til, og hvad de skal udtrykke. Jeg har mange års erfaring i at ‘tune’ mig ind på den person, jeg skal fotografere, fordi det hjælper mig til at finde på ideer til, hvordan hver enkelt kan fotograferes på en rigtig god måde. Sammen vil vi finde et udtryk, der passer til dig.
Ja, bestemt! Alle kan være fotogene. En af de vigtigste ting for, at du kan få taget et godt foto er, at du kan slappe af. Og for rigtig mange, der har fotoskræk, tager det lige noget tid at smide nervøsiteten. Så er det min opgave som fotograf at få dig til at slappe af, så du kan være dig selv. Lyset er også utroligt vigtigt, og hvilken vinkel, man fotograferes fra. Jeg har mange års erfaringer i at finde dem rigtige vinkel og det rigtige lys, og hjælpe alle mine kunder med at se rigtig godt ud på billeder. Jeg plejer at sige, at jeg er en god fotograf, fordi jeg selv ikke bryder mig om at få taget billeder. Jeg foretrækker at stå bag kameraet. Så jeg kender følelsen af, at det kan blive akavet at stå foran kameraet, og at man føler sig forlegen eller føler, at man ikke er fotogen.
Mange synes, at det er ret akavet at stå foran et kamera, men det er mit job at guide dig hele vejen, og også i hvordan du skal stå. Først og fremmest skal det dog være sjovt og en god oplevelse for dig, og så kommer resten helt af sig selv.
Mit forslag er, at du tager meget forskelligt tøj med. Både noget der udtrykker business, og noget der er mere afslappet. Vælg noget, du har det godt i, og tænk samtidig over snittet, og hvordan det sidder. Undgå at vælge noget, der er for spraglet. Og endelig er det en god idé, at vælge sæt, som både er lyst og mørkt. Der er flere, der kommer med en hel kuffert, og jeg er vant til at hjælpe og udvælge. Sanni, som også er tøj-stylist, kan ligeledes hjælpe dig med at sætte tøjsættene sammen.
Det allervigtigste er dit gode humør. Derudover selvfølgelig tøj, men også gerne smykker, idébilleder, inspiration, fortæl om dine tanker, om målgruppen osv.
Jeg har den firmapolitik, at jeg fjerner alt, som ikke er permanent (sår, bumser, blist i øjet osv.), og så ellers letter jeg rynker og tegninger i ansigtet. Der er enkelte der siger, at de måske er kede af, at det ene øje er større end det andet, eller at de har en meget stor kind el. lign., og det tager jeg selvfølgelig højde for i fotograferingen.
Du må bruge billederne i dit eget regi som du vil, så længe fotografen krediteres når billedet bruges offentlige steder, de steder, hvor man kan kreditere, f.eks. Facebook, hjemmesider, aviser, magasiner, blade, og lign.
Jeg skriver en mail efter du har modtaget billederne fra mig, hvor du kan fravælge, at jeg bruger billederne til mine hjemmesider, visitkort og anden markedsføring i mit firmas regi.
Ja, hvis vejret er til det, tager jeg tit også udendørsbilleder eller billeder i dagslys, eller jeg tager et miks af både dagslys- og studiebilleder. Det giver meget stor forskel på udtrykket og stilen.
Ja, det kan man sagtens. Det er f.eks. flere, der bruger det som en hyggelig veninde-event eller til firmafotos. Så skal I bare lægge prisen for ekstra personer oveni prisen på den pakke, I vælger. På den måde er det billigere for jer at fotograferes sammen end hver for sig. Se under underskriften “ekstra” i menuen heyfaces.dk/priser
Der er mange, der synes det er meget grænseoverskridende at skulle fotograferes, og vil gerne have en mand eller veninde med. Og det kan også være godt for nogle i de første 10 minutter, som de fleste bruger på at begynde at slappe af. Men efter da er det faktisk bedst, hvis jeg sætter en skærm op, så de ikke kigger på dig, eller måske at de får noget at sidde at læse i; på den måde bliver du ved med at være afslappet og derfor bedre kan koncentrere dig om fotograferingen.
Efter mange års erfaring kan jeg se, hvornår kunden viser sit ægte smil. Jeg betragter mig selv som en sand menneskekender, og jeg kan se, hvad det er, som du er mere eller mindre glad for ved dig selv, og det er noget af det, jeg fokuserer på under fotograferingen; jeg sørger for, at vise din sande personlighed i billederne.
Vi starter med at drikke en kop kaffe eller the, eller hvad du har lyst til. Hvis make-up er med i pakken, får du herefter make-up på den første time. Her vil vi typisk også snakke undervejs. Hvis du ikke har valgt make-up, sidder vi og snakker 10 min. tid, og gennemgår hvordan billederne skal være. Jeg spørger her lidt ind til hvem du er, og hvad du skal bruge billederne til. Jeg elsker at høre folks historier og har efterhånden ret god erfaring i at aflæse mennesker, og det hjælper mig til at finde lige præcis dit udtryk. Så gennemgår vi hvad du skal bruge billederne til, hvilken målgruppe, der skal se dem osv. Vi gennemgår også dit tøj. Afhængigt af hvilken pakke du har valgt, starter vi med at vælge nogle forskellige varianter af sæt, alt efter hvad du har med. Jeg fortæller også lidt om hvilket slags tøj jeg mener passer bedst til de forskellige situationer, hvordan du skal stå, osv.
Make-up delen varer typisk 1 time. Selve fotosessionen varer mellem 1 – 3 timer, alt efter hvilken pakke du vælger. Se under heyfaces.dk/priser, for at se varigheden på de forskellige pakker.
Jeg tager en masse billeder og grovsorterer dem. Så sender jeg dig et webgalleri med ca. 60-80 billeder. Så kan du sidde i ro og mag derhjemme, evt. sammen med venner eller familie, og udvælge billederne. Det er altid godt at spørge andre til råds. Det er også godt, hvis man kan sætte sig ind i modtagerens sted; når jeg skal udvælge billeder, tænker jeg f.eks.: “Hvis jeg nu var denne type kunde, hvordan ville jeg så se billederne?” Det er en meget brugbar måde at se på billederne på, hvis du skal bruge dem professionelt.
Jeg leverer ikke billeder, der ikke er billedbehandlet. Jeg foretrækker, at billedbehandle mine billeder selv, så resultatet bliver ensartet, og så jeg kan stå inde for den gode kvalitet.
Ja, det kan du sagtens. Jeg gemmer alle billeder i 5 år. Der er en opstartspris på dette, som du kan se under overskriften “ekstra” i menuen heyfaces.dk/priser
Når du endelig skal besøge fotografen, anbefaler jeg, at du får taget forskellige variationer af billeder – både til business og til privat brug. Den mindste pakke jeg har, er 1 times fotografering med 3 billeder, og det er fordi, jeg bruger størstedelen af en time på at lære min kunde at kende, og ‘tune’ mig ind på, hvem du er som person.
Har du flere spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig pr. mail eller tlf. 3325 1100
Nødvendige cookies er vigtige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på webstedet. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Eventuelle cookies, som måske ikke er nødvendige for, at webstedet fungerer, og som specifikt bruges til at indsamle brugerens personlige data via analyser, annoncer og andet indbygget indhold, betegnes som ikke-nødvendige cookies. Det er obligatorisk at indhente brugerens samtykke, inden disse cookies køres på dit websted.