I forbindelse med at jeg var tæt på endelig at slutte behandling for brystkræft følte jeg at havde et behov for at give slip på sygdommen. At sætte det punktum for det der havde gjort livet til en svær prøvelse for mig gennem de sidste 8 måneder med operationerne, smerterne, kemoen og strålebehandlingen som var tæt på at være slut.
Da det er en meget ærlig og hudløs serie, havde jeg et stort ønske om at finde den helt rigtige fotograf og jeg lagde meget vægt på at det ikke skulle være med et romantisk islæt men ganske enkelt, råt og ærligt afspejle sygdommen ifølge mig. Jeg mailede derfor til dig og jeg blev kun glædelig overrasket da du ringede til mig og fortalte om Crossroad. Vi forventningsafstemte og det viste sig at matche hele vejen igennem. Det kunne ikke være mere perfekt. Du kom hjem til mig for at vi lige kunne se hinanden in person og det var et meget behageligt møde og snakken flød af sig selv. Vi blev enige om at billederne skulle tages hjemme ved mig og du kom forbi en ret kold novemberdag og inden jeg fik set mig om var der gået adskillige timer. Idéer blev luftet og afprøvet. Vinkler, lys og grimasser for at løsne det stive smil i massevis
