Kan du ikke lide at blive fotograferet? Bilder du dig ind, at du ser dum ud på billeder? Tror du, at du ikke er fotogen? Har du det selv sådan – eller kender du en, der plages af fotoskræk? Få gjort noget ved det med et godt portrætfoto
Mail et portrætfoto af dig selv til foto@camillahey.dk
Skriv kort, hvorfor du tror, du ikke er fotogen. Det kan være:
Dit før-billede og dit vinderbillede samt dit tekst må jeg offentliggøre på mine hjemmesider.
De følgende måneder vil jeg hver måned udtrække en vinder, der får taget portrætfoto i mit studie Pilemøllevej 4, 2635 Ishøj Landsby
Med 11 års erfaring i at fotografere mennesker har jeg med tiden lært at aflæse folks kropsprog. Når de fortæller, at de har fotoskræk, ved jeg det allerede.
For at få et godt portrætfoto har det stor betydning, at du kan slappe af og være dig selv – og det er svært, hvis man ikke bryder sig om at blive fotograferet. Men somme tider sker det faktisk, at nogen tager et godt billede af dig:
Måske er du til fest og pludselig er der en som kalder på dig og tager et billede, der næsten er supergodt, fordi du slappede af. Men måske er billedet uskarpt, for mørkt – og alligevel ikke helt godt, selvom du er tilfreds med, hvordan du ser ud.
Og det er faktisk muligt at tage gode billeder af dig, så du bliver glad for resultatet!
Og jeg synes det er dejligt, når det lykkes mig, at lave gode billeder af mennesker, der bilder sig ind, at de ikke bliver gode på billede. Jeg synes i det hele taget, at det er vildt spændende at arbejde med mennesker, så vægter det gode samarbejde og den rigtige, afslappede stemning rigtig højt.
En anden væsentlig faktor for et godt portræt er alt det tekniske – lyssætning, fototeknik, billedbehandling. Det har også betydning, hvilke omgivelser og hvilken baggrund, du bliver fotograferet i.
Dit tøj, din holdning og dit udtryk spiller også en stor rolle for, hvad dit billeder ender med at udtrykke.
Når de gode forhold er der, kan ALLE få et godt portræt.
Og det vil jeg gerne overbevise om, ved at lave denne konkurrence.
Skriv gerne en kommentar om, hvad du synes om at blive fotograferet – uanset du vil deltage i konkurrencen eller ej. Eller fortæl om det bedste billede, der er taget af dig og hvorfor netop dét blev godt
Hej Mari-Ann
Tak for din kommentar.
Det du beskriver hører jeg ofte. Det er sjovt for jeg har ikke tænkt over, at jeg arbejder med overbevisninger – men det gør jeg jo på en eller anden måde.
Det kombineret med erfaring i at arbejde med forskellige mennesker og at SE den enkel person.
Jeg synes det er vildt spændende at arbejde med mennesker og det plejer at lykkes.
Jeg håber, jeg har overbevist dig om at deltage 😉
Mange hilsner
Camilla
når et kamera peger på mig bliver jeg nervøs og indelukket og genert. Det sidste billede jeg har set af mg selv, hvor jeg tænker: “wow – det er mig” er fra jeg var omkring 12-13 år, tror jeg. Idag, hvor jeg er 24, savner jeg den pige, og spekulerer på hvorfor hun gemmer sig. Jeg tror, at noget i min underbevidsthed fortæller mig: å-åh hvordan får jeg snøret en vinkel, et ansigtsudtryk, et lys der ikke fanger/afslører mig som den jeg er – for det er ikke pænt. I virkeligheden er de billeder, (eller situationer) hvor jeg tænker dette, jo netop ikke pæne, overhovedet! Den usikkerhed jeg prøver at skjule lyser frem.
Hej Helene
Tak for din hilsen.
De fleste mennesker er bedst, når de ikke tænker over at de bliver fotograferet.
Alt det teknik er altid godt at have i orden – men det rigtige for et godt portrætbillede, er at man kan slappe af og være sig selv.
Det eneste du skal have tillid til er mig – så ordner jeg resten 🙂
Håber du har lyst til at deltage.
Mange hilsner
Camilla
Jeg har aldrig fået taget et super billede men har 3 børn der er super fotogene hvordan hængervdet lige sammen
Hej Jeannette
Børn er ofte meget afslappe og spontage, når de bliver fotograferet, derfor få man ofte mange forskellige udtryk.
Folk der ikke kan lide at blive fotograferet, har ofte det samme udtryk fordi de er bevist om at de ikke kan lide at få taget billeder.
Et godt portrætbillede handler om at kunne slappe af og være sig selv.
Vil du være med i konkurrence, så send gerne et billede.
Mange hilsner Camilla
skæve tænder, kalkun flimmer, sovende øjne, hvordan kan man få det til at forsvinde på billeder, så mine børn syntes det er dejligt at se mor på et billede?
Hej Britta
Jeg kan ikke få det til at forsvinde, men med lys kan jeg fremhæve dine smukke træk og få øjene til at “lyse” mere.
Hvis du ønsker at deltage er du velkommen til at maile mig et billede.
Tak for din hilsen
Camilla
Hej Camilla,…
… jeg har “kattekilling øjne”, og det er ikke positivt. Dvs. når jeg smiler lukker det yderste af øjnene sig så kun et lille kik er fremme inde ved næsen. Så har jeg et ar på halsen der gør at min hun ofte ser forvreden ud på billedet og så self mine “hamster” kinder, som jeg synes kommer på billeder når jeg smiler.
Jeg er 39 år, og har gjort det til en vane altid at lave skøre ansigter, når nogen nærmer sig med et kamera, for så er det i det mindste med vilje at jeg ser sjov ud!!!
Med en nylig diagnostiseret kronisk sygdom der langsomt invaliderer mig, er der faktisk mange gange jeg ønsker en situation bevaret i for af et foto. Alle vores 40 års fødselsdage i veninde flokken fx, eller et godt ferie billede sammen med min familie, et lækkert billede til min hjemmeside,- men …
Jeg vil gerne være med i kampen om et experiment!!
Kærligst Mette
Hej Mette
Tak for din hilsen.
Det er sjovt at læse alle folks kommentarer, fordi jeg kender mange af dem selv.
Jeg får ofte selv små øjne på billeder når jeg smiler, men ved også at jeg kan være “heldig” at få nogle billeder, hvor jeg ikke har små øjne.
Det handler om vinkel, timing, lys og, som jeg skriver igen og igen, om at kunne slappe af og være sig selv.
Jeg mener også at det bør være en menneskeret at få et godt billede af sig selv 😉 Alle kvinder skal have et godt billede af sig selv inden de bliver alt for gamle. At have et billede af sig selv hvor man ser godt ud – et billede, man kan give til sine børn. Sådan så mor ud da hun var ung (undskyldninger som jeg ofte hører: jeg er for tyk, har forandret mig, jeg er ikke fotogen m.m. – de bliver ikke bedre og derfor er der nogle som aldrig få taget det billede).
Kh Camilla
Hej Camilla.
Jamen altså, når jeg læser de andres kommentarer, synes jeg egentlig ikke, jeg har noget at komme med. Generelt synes jeg, at jeg er ok lækker i hverdagen og når jeg ser mig i spejlet er jeg ganske tilfreds. Men når jeg så pludselig ser mig selv på et billede (som jeg haaaader at få taget, i øvrigt) får jeg et chok. Jeg bliver helt paf og undrer mig over, om det er sådan, jeg ser ud i virkeligheden.Og hvis jeg vælger at tænke, at det virkelig ER sådan jeg ser ud, og at det er sådan, andre ser mig, bliver jeg overdeprimeret!! Det har resulteret i, at mine børn ikke har billeder af deres mor foreløbig de første seks år af deres liv!
Hej Nicola
Kan man ikke lide at blive fotograferet, er det helt klart svært at få et godt billede – men ikke en umulig opgave (kun en udfordringer som jeg elsker 🙂
Det vigtigste er, at man kan slappe af og glemme man bliver fotograferet (hvilket selvfølgelig er min opgave, når jeg fotograferer).
En sjov ting, man ikke lige tænker over, er når vi kigger på vores eget billede i spejlet – for det første ser vi os selv spejlvendt, og de færreste ser sig selv med det ægte smil og den udstråling, som vi udsender via kropssprog, holdning og udtryk. Kan man ikke slappe af er det svært at få det frem – men omvendt, slapper man af, og har en følelse af at man ser godt ud, kommer dette til udtrykke på billedet.
Har du lyst til at deltage, så send endelig et billede.
Tak for din kommentar 🙂
Mh Camilla
Hej Camilla,
Super flotte billeder du har taget. Vil rigtig gerne deltage i din konkurrence. For at sige det som det er synes jeg altid at jeg bliver taget fra den forkerte vinkel med det forkerte lys osv. Er ofte også lidt forlegen grundet lidt nikkelallergi i ansigtet men synes egentlig at jeg er helt almindelig pæn, men til trods har jeg åbenbart aldrig være særlig fotogen. Det må da være muligt at få lavet ét godt billede som man kan være stolt af. Jeg tror du ret i at det handler om at føle sig godt tilpas. Bliver ofte lidt stiv foran kammeraet.
Er ikke helt klar over hvor jeg skal sende på sitet jeg skal sende billede?
kh Anja
Hey Camilla :o)
Jeg vil gerne være med i din konkurrence om en portrætfotografering.
Jeg er en af dem, der altid flygter, når der skal tages billeder, fordi jeg synes at jeg altid ser tykkere ud på billeder end jeg føler mig. Både i ansigtet og kroppen i øvrigt.
Og ja, jeg er objektivt alt for tyk – men i øvrigt, når det ikke lige handler om billeder, så er jeg egentlig okay tilfreds med min krop. Den har født mig to skønne børn, den er vanvittig stærk, og den tjener mig fantastisk.
Så jeg ville elske et billede, som jeg synes ligner mig – som jeg føler mig…
Jeg sender lige et billede til din mail…
De bedste hilsener
Pia
Jeg vil så gerne indstille min mor. Hun er så ked af at hun aldrig har nogle gode billeder af sig selv. Hun har virkelig svært ved at være afslappet foran et kamera, så hun ender op med at trække mundvigene nedaf i stedet. Det har påvirket hendes selvtillid enormt, at hun aldrig kan lide sig selv på billeder, nu hvor hun er kommet op i årene (64), så at kunne give hende denne “gave” ville gøre mig lykkelig (for hun ER et smukt menneske, der blot har mistet enhver selvtillid).
Håber hun vinder <3
Hej Camilla.
Jeg vil meget gerne deltage, da jeg altid ser anspændt eller helt forkert ud fotos. Jeg har det med at gemme mig, når kameraet kommer frem og kunne godt tænke mig at lære det der med, at smide hæmningerne. Det ville være fedt at ha et foto, hvor jeg ligner mig, som den jeg er, så jeg ikke behøver at blive i den gamle rolle, som hende der kun har billeder af sine fødder.
Jeg sender et foto til din mail.
Kærligst Josephine
Hej Camilla,
Jeg absolut hader at blive fotograferet.
Billedet på min hjemmeside er 1 ud af 100 og det endda fra en omfotografering.
Når jeg bliver bedt om at smile, ender det altid med en mærkelig grimasse og jeg ser stiv og anstrengt ud.
Billeder bliver kun gode hvis jeg fortæller på livet løs og der bliver skudt 100 billeder.
Da jeg arbejder med overbevisninger kunne det være rigtig sjovt om du kan overbevise mig om at jeg er fotogen, så jeg vil gerne deltage i din konkurrence
Mange hilsner,
Mari-Ann Stavnshøj – NytPerspektiv